Behandlingscenter Tjele Langsødal er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Behandlingscenter Tjele Langsødal - stedet og omgivelserne

 

Tjele Langsødal - behandlingscenter i hjertet af Jylland. Rummer ud over behandling af alkoholmisbrug og medicinmisbrug og Behandlingscenter Tjeles administration samt information og rådgivning

 

Behandlingscenter Tjele Langsødal  er smukt beliggende med udsigt til Tjele Langsø, der er en af Danmarks længste søer.

 

Stedet og bygningerne har en lang historie, der har været både skole, børnehjem og plejehjem på stedet.Tjele Langsødal blev totalrenoveret i 2005-2006, da det blev overtaget af Behandlingscenter Tjele.

 

Tjele Langsødal blev behandlingscenter for misbrug af alkohol, medicin eller hash i 2006, og er med sin centrale placering i Jylland det helt rigtige valg for alle med misbrugsproblemer.


Som behandlingscenter har vi 30 års erfaring med behandling af misbrug, og vores resultater er gode. På behandlingscentret kommer mennesker af alle slags - mænd og kvinder, unge, midaldrende og ældre, folk fra alle sociale lag, kort sagt et bredt udsnit af Danmarks befolkning. Alle har til fælles, at de ønsker at få et bedre liv og blive fri af deres misbrug.

 

Behandlingscentret samarbejder med mange både store og små virksomheder samt alle forsikringsselskaber, der tegner sundhedsforsikring.

 

Selve Tjele Langsødal ligger for enden af en vej i rolige landlige omgivelser, og er nabo til både et lille skovstykke med et rigt dyre-og fugleliv og til Tjele Langsø. Her er en dejlig pontonbro, der kan bringe én et stykke ud på søen, hvor der er ro og højt til himlen.

 

Tjele Langsødal - rammen om Behandlingscenter Tjele

Ud over at være behandlingscenter for alkoholmisbrug og medicinmisbrug er Langsødal også rammen om selve virksomheden Behandlingscenter Tjele. 

 

Behandlingscenter Tjeles ledelse og administration, der betjener samtlige centre i koncernen, er beliggende på Langsødal. Ligesom også Information og Rådgivning har til huse her.

 

Tjele Langsødal - Personalet

Personalet i behandlingsafdelingen er, som på alle andre af Behandlingscenter Tjeles afdelinger, tværfagligt sammensat af veluddannede fagfolk - alkoholrådgivere, sundhedsfagligt personale som læge, psykiater, sygeplejersker, sygevagter, psykolog og psykoterapeut. Alle rådgivere er certificerede og har en lang ædruelighed.

 

I administrationen sidder kontorpersonale, og i Information og Rådgivning sidder dygtige alkoholrådgivere, der har information og rådgivning som deres særlige fagområde.

 

Der er hjertestarter på Behandlingscenter Tjele Langsødal, og vi er med i hjertestarternetværket.