Praktiske spørgsmål før du skal i behandling
Når kufferten skal pakkes, skal den indeholde:
Toiletsager, undertøj, almindeligt tøj, udendørs tøj efter årstiden, eventuelt badetøj, fornuftigt fodtøj, der gør det mulig at færdes udendørs.
Hvis du har nogle personlige småting, der betyder noget for dig, kan disse også medbringes.
Du behøver ikke at tage tøj med til mange uger. Der er vaskemaskine og tørretumbler på stedet, så der kan vaskes undervejs.
Håndklæder, sengelinned får du på Tjele Langsødal.
Vi tilbyder enkeltværelse til alle
For de fleste er det af stor betydning at have sit eget værelse.
Fællesskabet er vigtigt i din alkoholbehandling, men det er også godt en gang imellem at kunne trække sig tilbage med sine egne tanker og følelser.
Det ved vi, og derfor bor alle, der er i alkoholbehandling på Tjele Langsødal på enkeltværelse.
Elektronik
Vi bliver tit spurgt, om man må have telefon, og om det er muligt at medbringe PC/tablet.
Ja, det må man gerne.
For telefonerne gælder, at man kan bruge dem på værelset og på de grønne områder uden for centret. Telefoner skal være på værelset eller slukket ved alle møder og samtaler.
PC/tablet skal altid være på værelset og bruges der.
Ring til os, hvis du har praktiske spørgsmål før din alkoholbehandling på 70 20 40 80.