Behandlingscenter Tjele Langsødal er en del af hjertestarter.dk - hjertestarternetværket

Følg os her:

 

  Få vores nyheder på mail
     
  Få nyheder fra centrene, info mm. på Facebook
     
  Følg vores dagligdag med mere på vores blog
     

Misbrug af alkohol en ond cirkel

 

Misbrug af alkohol - kom ud af den onde cirkel

Misbrug af alkohol er ikke noget, der er ens for alle. Når du hører om alkoholmisbrug, er der sikkert mange forskellige scenarier, der dukker op i dit hoved. Måske tænker du, at alkoholmisbrug er forbeholdt en bestemt type, som minder om stereotypen på en alkoholiker, der sidder i parken i gammelt tøj, og drikker øl, brændevin, og vodka dag efter dag.


Sandheden er dog den, at langt fra alle der har et alkoholmisbrug, stemmer overens med den forestilling.

 

Faktisk er mange mennesker der slås med øl, vin og stærkere drikke, og som i virkeligheden ville have godt af at modtage behandling for alkoholmisbrug, ganske almindelige mennesker. De står op og passer deres job, de får familielivet til at fungere, de husker at betale regninger og gør alle de andre ting, som de fleste mennesker også gør.

 

De adskiller sig ved at have udviklet en tilbagevendende trang til alkohol. Hvor meget de drikker varierer naturligvis. Nogle får måske en flaske vin hver gang, de sætter aftensmaden på bordet, andre har måske en lille flaske med i tasken på arbejde. Når disse signaler viser sig, og man begynder at føle sig magtesløs over for sine drikkevaner, så er det et klart tegn på et alkoholmisbrug.

 

Hvordan gennemskuer man misbrug af alkohol?

Det kan faktisk være rigtig svært at bedømme, hvornår et højt forbrug af alkohol er blevet til et decideret misbrug. Nogle mennesker har bare en tendens til at mere vil have mere og oplever gang på gang, at det første glas hurtigt får ben at gå på.

 

Når det efterhånden sker mange gange om ugen, viljestyrken er væk, og man står magtesløs tilbage, er det ikke længere til at komme udenom: man bør opsøge behandling for alkoholmisbrug.

 

Behandling for alkoholmisbrug

Man er selvfølgelig ikke alkoholiker, fordi man en gang i mellem åbner en flaske rødvin til et lækkert måltid, eller for den sags skyld hvis man en gang imellem bliver beruset. Men når man selv begynder at stille spørgsmålstegn, når børnene eller partneren synes man drikker lidt for meget, eller andre måske pointerer et uhensigtsmæssigt forbrug, så bør man lytte.


Der er nemlig forskel på at være livsnyder, der fejrer succeser med en flaske vin, og den person, der drikker hele flasken, fordi man ikke kan lade være. Selvom grænsen kan være svær at erkende, er det vigtigt, at man ikke er bange for at se i øjnene, at man kan føle sig magtesløs og indrømme et misbrug af alkohol.