Program for familiebehandling for voksne pårørende

 

Program for familiebehandling for voksne pårørende til afhængige er tilrettelagt i moduler

 

Tjele Langsødals program for familiebehandling retter sig til voksne familiemedlemmer over 18 år. Børn og unge har også brug for hjælp, men der tilbydes særligt tilrettelagt familiebehandling for dem.

 

I følge Sundhedsstyrelsens tal er der mange behandlingskrævende afhængige mennesker i Danmark. Hvor mange pårørende, der rammes af et andet menneskes afhængighed, er svært at sætte tal på, men et forsigtigt skøn siger, at det drejer sig om mindst en million.

 

Tjele Langsødals program for familiebehandling henvender sig til pårørende, hvis familiemedlem er eller har været i behandling på et af Behandlingscenter Tjeles centre. Det betyder, at du frit kan vælge det sted, der passer bedst for dig i Jylland eller på Sjælland.

 

Vores program for familiebehandling er tilrettelagt, så du først og fremmest lærer noget om dig selv - dine tanker, følelser, adfærd og handlemønstre - lærer om, hvordan afhængigheden har påvirket familien, og naturligvis får du også information om sygdommen afhængighed.

 

Programmet er også tilrettelagt, så der er tid til at dele erfaringer med andre pårørende og på den måde få skabt et netværk, så du ikke behøver at føle dig alene med problemerne omkring dit familiemedlems afhængighed.

 

Program for familiebehandling de fire moduler

Vi har valgt at modeulopbygge vores program for familiebehandling. Tiden til eftertænksomhed  mellem de enkelte moduler er en hjælp for mange, og bliver det for svært, kan du altid henvende dig til Langsødals familieterapeut.

 

Der er ikke noget krav om, at modulerne skal tages i rækkefølge, men det giver det største udbytte.

 

  • Modul 1              en søndag med orientering

  • Modul 2 og 3     to onsdag aftener

  • Modul 4              internat torsdag-fredag

 

For datoer se Kursuskalender

 

 


Afrusning,alkoholbehandling,alkoholrådgivning bl.a. på, i og nær:

Viborg,Randers,Aarhus,Grenå,Holstebro,Skive,Hobro,Aalborg,Thisted,Hjørring,
Frederikshavn,Midtjylland,Nordjylland,Region Nordjylland,Region Midtjylland