Afhængighed af hash
En del patienter, der kommer i behandling på Behandlingscenter Tjele, har en afhængighed af hash. De fleste har et blandingsmisbrug af hash og alkohol, men enkelte har hash som deres primære afhængighed.
Hash menes at indeholde ca. 420 kemiske stoffer, hvoraf op mod 80 påvirker hjernen; det vigtigste er stoffet tetrahydrocannabiol, også kaldet THC. THC er fedtopløselig i modsætning til alkohol, der er vandopløselig.
Mens alkohol forbrændes og udskilles hurtigt i kroppen, lagres THC i hjernens og kroppens fedtvæv. Med andre ord tager det lang tid, før hash er ude af kroppen. Det kan tage helt op til seks-ti uger, før hashen ikke mere kan måles i kroppen.
Afhængighed af hash - hash er vanedannende
Hash er ikke ufarligt, tværtimod er det vanedannende. Efter kort tids brug oplever mange, at der skal mere om mere til for at opnå den ønskede virkning, fordi kroppen udvikler en tolerance over for stoffet.
WHO's ICD10 har også afhængighed af hash med på listen over afhængighedssygdomme.
Langvarig afhængighed af hash - langvarig afrusning
Når du vil stoppe med hash efter måske at have brugt det gennem lang tid, vil du højst sandsynlig opleve abstinenser. Måske bliver du irritabel, får svært ved at koncentrere dig, svært ved at sove, og humøret kan også blive betydelig dårligere. Er du disponeret for det, kan der også udvikles psykose.
Efter ophør med hash er det vigtigt med den rigtige afrusning eller afgiftning, så kroppen vænner sig til, at den ikke længere får stoffet.
En typisk afrusning, når en patient udelukkende af afhængig af alkohol, er på mellem tre og syv dage.
Har du sideløbende med alkohol har røget hash - eller har du haft hash som dit foretrukne stof - skal du regne med at afrusningen kan vare op mod fire uger. En for hurtig afgiftning kan give kraftige abstinenser og stor uro.
Afrusningen foregår oftest på Behandlingscenter Søgården i rolige og naturskønne omgivelser.
Efter endt afgiftning fortsætter du i primærbehandling på Tjele Langsødal.
Afrusning, alkoholbehandling, alkoholrådgivning bl.a. på, i og nær:
Sønderborg, Kolding, Esbjerg, Vejle, Horsens, Aarhus, Viborg, Randers, Grenå, Holstebro, Skive, Hobro, Aalborg, Thisted, Hjørring, Frederikshavn.
Læs om Tjele Langsødals privatlivspolitik.