Abstinensfri afgiftning med medicin
Abstinensfri afgiftning på Tjele Langsødal eller Tjele Søgården. Langt de fleste af vores patienter indskrives på vores specialafdeling, Søgården, der efter en screening vurderer længden af den abstinensfri afgiftning.
Er der tale om en kortvarig abstinensfri afgiftning, vil den som regel foregår på Tjele Langsødal. Vurderes afgiftningen til at bliver af længere varighed eller kompliceret foregår den på Tjele Søgården.
De fleste alkoholikere kender abstinenser , frygter dem og er parate til at drikke videre for at undgå dem eller fortsætte med at tage afhængighedsskabende medicin.
Med abstinensfri afgiftning med medicin behøver du ikke at frygte abstinenserne, og du bliver hurtigt parat til at fungere og fortsætte i dit behandlingsforløb.
Al behandling under abstinensfri afgiftning sker under tilsyn af Behandlingscenter Tjeles virksomhedsansvarlige læge.
Abstinensfri afgiftning – hvordan foregår det?
Princippet i abstinensfri afgiftning er at give medicin i stedet for alkohol eller i stedet for de piller, du plejer at tage.
Medicinen virker på samme måde, hvorved kroppen og psyken falder til ro. Som medicin bruger vi beroligende/angstdæmpende af typen benzodiazepiner suppleret med øreakupunktur, NADA, og multivitaminkur.
Der bliver lagt en nedtrapningsplan i afgiftningen, der sikrer, at du kan følge med både fysisk og psykisk.
En abstinensfri afgiftning vil som hovedregel, hvis den finder sted på Tjele Langsødal, vare to til fem dage.
Afrusning, alkoholbehandling, alkoholrådgivning bl.a. på, i og nær:
Sønderborg, Kolding, Esbjerg, Vejle, Horsens, Aarhus, Viborg, Randers, Grenå, Holstebro, Skive, Hobro, Aalborg, Thisted, Hjørring, Frederikshavn.
Læs om Tjele Langsødals privatlivspolitik.